31. marts 2008
TDC lancerer i dag en ny banebrydende musiktjeneste, som giver mobil- og bredbåndskunder ubegrænset adgang til musik uden merbetaling.
Den nye musiktjeneste med navnet PLAY har premiere i aften klokken et minut over midnat og omfatter flere end en million titler fra danske og internationale kunstnere.
Med PLAY er TDC det første teleselskab i verden, som tilbyder ubegrænset download af musik som del af et almindeligt abonnement på bredbånd eller mobiltelefoni for private. TDC's og YouSee's eksisterende bredbånds- og mobilkunder vil - med undtagelse af enkelte abonnementstyper - automatisk få adgang til PLAY fra midnat. Bredbåndskunder skal dog på forhånd sørge for at oprette et særligt TDC-login.
PLAY omfatter musik fra de største danske pladeselskaber samt tre af de største internationale pladeselskaber. Det samlede repertoire står i dag for cirka 70 procent af salget af musik på det danske marked.
TDC præsenterer PLAY på et pressemøde i dag kl. 15.00 i Store VEGA på Enghavevej i København. På pressemødet vil der også være repræsentanter for de pladeselskaber, der er med i aftalen. TDC udsender kl. 16.00 yderligere information om PLAY.
Yderligere oplysninger:
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10
tdc.dk/presse
TDC's pressesekretariat er åbent alle hverdage i tidsrummet 08.00 til 16.30. Du kan dog altid kontakte os døgnet rundt på 70 20 35 10.
Du er naturligvis også velkommen til at kontakte en af os direkte.
Pressesekretariatet kan ikke besvare kundehenvendelser.
Der henvises i stedet til 80 80 80 80.
TDC A/S
TDC Presse
Teglholmsgade 1, G-455
0900 København C
Tlf.: 70 20 35 10
Fax: 70 23 72 98
E-mail: tdcpresse@tdc.dk